Falco
KLOKKETÅRNET I PIACENZA er noget så sjældent som en historisk roman og sjælememoirer om identitet, DNA-tests, barndomstraumer, reinkarnation og glæden ved at rejse rundt i verden for at finde sig selv. Læseren kommer blandt andet med til USA, Indien, Det Tredje Rige, Portugal, Ukraine og Italien for to-tre århundreder siden og ikke mindst til Forstaden Der Lå En Centimeter Fra Whiskybæltet – alle de steder, hvor forfatteren har sjælelige rødder, for vi er alle sammen omvandrende historiebøger, om vi ved det eller ej. Som altid veksler Peter H. Fogtdal mellem humor og alvor, og bogen stiller de grundlæggende spørgsmål: Hvad er et menneske, og hvad er det for nogle historier, som lever i os?